Princess Cruises

Princess Cruises er et 4+* rederi, som har 18 moderne krydstogtskibe af forskellige størrelser med plads til mellem 672 og 3.560 gæster ombord. Princess Cruises er kendt for at have anderledes sejlruter end de fleste, og du har tit bedre tid på de forskellige destinationer. Rederiet har 7 år i træk vundet prisen for “Bedste Sejlruter”, blandt andet også fordi de har gode udflugtspakker, man kan gøre brug af, når skibet er i land.

Find krydstogter med Princess Cruises

Princess Cruises er et amerikansk rederi, og blandt de største i verden. Rederiet startede på krydstogtscenen helt tilbage i 1965. Det er primært par, der rejser uden børn, der vil nyde bedst af Princess Cruises tilbud, da der lægges stor vægt på velvære, gourmetoplevelser og et højt serviceniveau.

Ombord Princess Cruises

Når du træder ombord et af Princess Cruises krydstogtskibe, vil du nyde godt af de gode restauranter. Der er altid helpension med i prisen, som omfatter en buffetrestaurant, en á la carte restaurant samt en burgerbar og et pizzeria. På á la carte restauranten bliver der hver aften serveret en lækker 4 retters menu, men hvis du gerne vil prøve noget ekstra godt, kan du besøge (mod tillæg) en af specialrestauranterne. Disse disker op med gourmetoplevelser, og der er flere forskellige at vælge mellem. Buffetrestauranten har døgnåbent, så du går aldrig sulten i seng!

Når middagen er indtaget, er der masser af underholdning ombord. Hver aften er der et nyt show i teatret med internationale dansere og sangere. Du kan også tage på karaokebar, se stand-up, deltage i temaaftener eller danse hele natten på diskoteket.

Hvad med at udnytte tiden ombord på at dygtiggøre dig selv inden for for eksempel madlavning, foto eller dans? Det er muligt med undervisningsprogrammet ScholarShip@Sea. Hvis du bare har lyst til en stille og afslappende aften, kan du nyde en film under stjernerne på det store lærred på dækket.

Udover disse aktiviteter kan du selvfølgelig også nyde godt af gode shoppingbutikker, kasino og et førsteklasses spa- og wellnesområde.

Skibsklasser og skibe

Princess Cruises mange skibe er inddelt i fem forskellige klasser:

Royal Class

  • Regal Princess
  • Royal Princess

Grand Class

  • Caribbean Princess
  • Crown Princess
  • Diamond Princess
  • Emerald Princess
  • Golden Princess
  • Grand Princess
  • Ruby Princess
  • Sapphire Princess
  • Star Princess

Coral Class

  • Coral Princess
  • Island Princess

Sun Class

  • Dawn Princess
  • Sea Princess
  • Sun Princess

R Class

  • Ocean Princess
  • Pacific Princess

 

Find krydstogter med Princess Cruises