Norwegian Cruise Line

Med udtryk som ”Cruise like a Norwegian” og ”Freestyle Cruising” placerer Norwegian Cruise Line sig som et af de mest moderne rederier, med fokus på fleksibilitet og uden faste spisetider og dresscode på restauranterne.

Skibene i flåden sejler i hele verden, men primært vestpå ud fra USA og Caribien, samt i Middelhavet og Nordeuropa. Norwegian har dedikeret et af deres skibe, Pride of America, til at sejle ved Hawaii året rundt.

Find krydstogter med Norwegian Cruise Line

Norwegian er velegnet til familier, par og venner, der rejser sammen. Der er masser af aktiviteter for store og små, og de moderne omgivelser gør at alle føler sig godt tilpas. Samtidig gør det fleksible koncept, at det hele bliver lidt nemmere og sjovere for alle.

Ombord Norwegian Cruise Line

Maden ombord Norwegian skibene må i den grad siges at være international og i topklasse. Måltiderne inkluderet i helpensionen kan nydes i buffeten eller hovedrestauranten, og derudover kan man få alt fra sushi til finere fransk gourmetmad i specialrestauranterne.

Ombord finder man alt det som moderne krydstogtskibe skal have af underholdning. Her er liveshows, live musik, temafester, konkurrencer, børneklubber og meget mere. Der findes et væld af barer og lounges hvor man kan have det sjovt, herunder en Ice Bar hvor der er minus 8 grader (dog kun på de nyeste skibe). Hvis man vil danse er der selvfølgelig også et diskotek ombord, ligesom der findes kasino ombord.

Man kan også nyde godt af topmoderne fitnessfaciliteter med pilates, yoga og spinning, samt lækre spa-afdelinger med alt hvad dertil hører.

Norwegian er velegnet til de fleste, der godt kan lide valgfrihed og fleksibilitet. Moderne skibe, god mad og masser af aktiviteter – solide krydstogter, der vil skuffe de færreste.

Norwegian Cruise Line’s skibe

Flåden tæller 13 moderne skibe, alle med farverige tegninger på skroget, der gør dem nemme at kende.

  • Norwegian Getaway
  • Norwegian Breakaway
  • Norwegian Dawn
  • Norwegian Epic
  • Norwegian Gem
  • Norwegian Jade
  • Norwegian Jewel
  • Norwegian Pearl
  • Norwegian Sky
  • Norwegian Spirit
  • Norwegian Star
  • Norwegian Sun
  • Pride of America (Hawaii)

 

Find krydstogter med Norwegian Cruise Line