Celebrity Cruises

Celebrity Cruises er ligesom Azamara en del af Royal Caribbean-familien efter de blev opkøbt i 1997. Rederiet startede i 1988 og er dermed et af de yngste rederier i verden. Rederiet har 11 skibe fordelt på 4 skibsklasser, af forskellige størrelser. Der er de helt store skibe, de mellemstore, et mindre krydstogtskib og en stor luksusyacht, som sejler fast ved Galapagosøerne.

Celebritys skibe er flere gange blevet kåret til de bedste krydstogtskibe i verden, både af gæster og journalister. Skibene er moderne og lyst indrettet, der er god plads og så er der et højt serviceniveau. Man kan forvente at blive forkælet med luksus, wellness og gastronomi i topklasse.

Find krydstogter med Celebrity Cruises

Ombord Celebrity Cruises

På Solstice Class udmærker skibene sig ved at have en græsplæne på dækket, hvor man kan slappe af med en picnic, nyde en koncert eller spille spil – noget som ingen andre i branchen tilbyder.

Det er ikke kun på skibene at Celebrity skiller sig ud, de har nemlig også rigtig gode udflugter på land med gode guider. Nogle af turene kan endda strække sig over flere dage, så man virkelig kommer ind i landet og får oplevet noget ud over det sædvanlige.

Celebrity målretter sig det voksne publikum, og det afspejler sig i udbud af aktiviteter og underholdning. Der er masser af barer og lounges hvor man kan slappe af med et glas, gode restauranter med gourmetmad i topklasse og underholdning i form af shows, live musik, temafester, dansekonkurrencer og lignende.

Man kan selvfølgelig også benytte sig af spa og fitness faciliteter, gå på kasino og shoppe i luksusbutikker ombord.

Hvis du ønsker et krydstogt med fokus på luksus, gourmetmad, moderne omgivelser og forkælelse, skal du vælge et Celebrity krydstogt. Det er ikke oplagt til familier med småbørn, men man kan sagtens vælge Celebrity hvis man rejser med større børn eller teenagere.

Skibe og skibsklasser

Solstice Class

  • Celebrity Reflection
  • Celebrity Silhouette
  • Celebrity Eclipse
  • Celebrity Equinox
  • Celebrity Solstice

Millennium Class

  • Celebrity Constellation
  • Celebrity Infinity
  • Celebrity Millennium
  • Celebrity Summit

Century Class

  • Celebrity Century

Xpedition

  • Celebrity Xpedition

 

Find krydstogter med Celebrity Cruises