Luksus sejlferier

Vil du gerne opleve den ultimative luksus til søs, men har ikke råd til at købe din egen yacht? Bare rolig, der er en løsning. Du kan nemlig komme på overdådige luksus sejlferier i hele verden på store sejlskibe eller yachter med eller uden sejl.

To af de førende rederier inden for denne genre er Windstar Cruises og Star Clippers. Begge tilbyder deres gæster forkælelse, madoplevelser og underholdning i verdensklasse.

Windstar Cruises

Windstar Cruises har en flåde på seks yachter. Tre af dem er med sejl, og selvom man kan diskutere æstetikken ved skibenes udformning, fornægter kvaliteten ombord sig ikke. De største skibe har plads til 310 gæster ombord, næsten ingenting sammenlignet med de storekrydstogtskibe. Størrelsen gør, at der er god plads ombord, og man kan næsten få en følelse af at være på en privat yacht.

Windstar har mange tilbud du kan gøre brug af ombord. Der er spa og fitness, pools og boblebad på dækket, du kan låne DVD’er du kan se i din kahyt og i skibenes agterende er der en stor vandsportsplatform de sænker, når skibet ligger for anker. Derfra kan man prøve alverdens vandsport eller bare tage en dukkert i havet.
Windstars seks yachter hedder Wind Star, Wind Surf, Wind Spirit, Star Pride, Star Breeze og Star Legend. De tre sidstnævnte er de almindelige motordrevne yachter, mens de tre første har sejl på. Alle kahytter har enten balkon eller vindue med havudsigt, så ingen triste indvendige kahytter her.

 

Star Clippers

Er du mere til ægte sejlads med et rigtigt sejlskib, skal du vælge Star Clippers. Dette rederi forsøger at holde liv i gamle sejlertraditioner med deres tre store sejlskibe Royal Clipper, Star Clipper og Star Flyer. Det største skib er Royal Clipper, som har plads til 227 gæster mens de to øvrige har plads til 170 gæster – her er altså ikke tale om små joller!

Royal Clipper er et fuldblods fuldrigget femmasters skib med i alt 42 sejl. Star Clipper og Flyer har fire master og 16 sejl. Alle skibene er utroligt smukke og det er et imponerende syn, når alle sejl er sat.

Tilbage til sejlertraditionerne, for Star Clippers filosofi er at holde disse i hævd. Det betyder at gæsterne er mere end velkomne til at give en hånd med når sejlene skal sættes og roret skal styres. Det er noget af en oplevelse at være med til at sejle så store sejlskibe!

Find sejlferier med Star Clippers

Selvom man er på et sejlskib, er der ikke givet køb på komforten og de luksuriøse tilbud ombord. Kahytterne er smagfuldt indrettet og minder mest af alt om flydende hotelværelser, maden er fantastisk og man kan nyde cocktail og pianospil på dækket. Der er sågar en pool på dækket. Hvis man har lyst til at lære mere om sejlads, kan man tage kurser i knobbinding og navigation.

 

Fordelene ved disse sejladser

Der er mange fordele ved disse luksus sejlferier. Skibenes størrelser gør, at de nemt kan komme ind til centrum af byerne, derind hvor tingene sker og det hele er tæt på, i stedet for at lægge til i en industrihavn langt væk fra byen, som de store skibe ofte er nødt til. Derudover er der god plads og luft omkring dig, da der ikke er flere tusind gæster ombord. Derfor er der heller ikke lang ventetid og lange køer for at komme af og på skibet.

Med eller uden børn?

Det kan helt bestemt anbefales at prøve en luksussejlads, og anbefales til gæster, der rejser uden børn. Det er muligt at have større børn med (fra 7 år), men man skal være opmærksom på, at der ikke er deciderede aktiviteter eller opsyn med børn. Ligeledes vil det ikke være velset at have skrigende unger i for eksempel restauranten. Indretning, aktiviteter og atmosfære er rettet mod voksne. Dog skal det siges, at der findes flere beretninger om gæster, som har haft større børn med på en af disse sejladser med stor succes.