Hvis du skal til USA – Pas- og visumregler

Visumregler og pasregler ved indrejse til USA kan være lidt forvirrende for de fleste. Vi har forsøgt at gøre det lidt mere overskueligt for dig med denne informationside.

ESTA – online obligatorisk godkendelse før afrejse

Fra den 12. januar 2009 skal samtlige rejsende fra lande, der er med i Visa Waiver ordningen med USA udfylde en elektronisk blanket via internettet. Dette er den såkaldte ESTA, og den skal udfyldes uanset om du rejser til USA, eller bare skal via USA til en anden destination. Danmark er med i Visa Waiver ordningen.

Før i tiden skulle man udfylde en grøn blanket (I-94) i flyet til USA, men den har ESTA blanketten nu erstattet. Ved udfyldelse af blanketten vil et gebyr på $14 blive opkrævet – hav derfor dankortet klar når du udfylder ESTA.

Visumregler i USA

Som udgangspunkt har danske statsborgere 90 dages visumfrihed ved rejser i USA. Dog skal disse betingelser være opfyldt:

  • Du skal udfylde den elektroniske indrejseanmodning ESTA senest 72 timer inden afrejsetidspunkt
  • Du indrejser med et godkendt luftfartsselskab
  • Du har en gyldig returbillet, eller en billet videre til et land uden for Nordamerika (USA, Canada og Mexico) og Caribien
  • Den rejsende ønsker ophold i USA 90 dage eller mindre
  • Rejsende, som tidligere er straffet skal søge visum
  • Rejsende, som tidligere har fået en visumansøgning afvist, skal søge om visum

 

Specielle regler for krydstogtsrejsende

Visse krydstogtsrederier kræver at passet er gyldigt i op til 6 måneder ud over rejsens varighed!

Du kan se mere om visumregler for USA her

 

Vejledning til udfyldelse af ESTA

Du skal have dit pas og kreditkort/dankort ved hånden når du skal udfylde ESTA. Du vil blandt andet blive bedt om følgende oplysninger:

  • Fornavn (som anført i passet)
  • Efternavn (som anført i passet)
  • Fødselsdag (dag, måned, år)
  • Passets udstedelsesdato
  • Passets udløbsdato
  • Statsborgerskab
  • Bopælsland
  • Flyselskab
  • Afrejseby (sidste by før indrejse i USA – HUSK!! at anføre byens navn på engelsk)
  • Samt en række andre oplysninger, bl.a. omkring eventuelle tidligere relationer til USA, generelt.

 

Husk at du skal søge om ESTA senest 72 timer inden afrejsetidspunktet!!

Dog anbefales det at gøre det 1-2 uger før, så der er tid hvis noget skulle gå galt. Når du først har indrejsegodkendelsen udløber først 2 år efter godkendelsestidspunktet eller på udløbsdatoen for dit pas.

Hvis du ikke ansøger i tide, eller hvis du glemmer det, risikerer du at blive nægtet adgang til flyet i lufthavnen, eller værre endnu – du og din familie ender med at blive sendt retur fra lufthavnen i USA, inden ferien overhovedet er begyndt!

Når ESTA er udfyldt

Når du har udfyldt skemaet og trykket på ’næste’, kommer du til en side med et ansøgningsnummer – gem dette nummer! Det er den eneste måde hvorpå du kan få adgang til din ansøgning igen, hvis noget skulle gå galt (mistet internetforbindelse mm.)

Når du er færdig, kan du få tre mulige svar på din indrejsetilladelse:

1 – Din anmodning er blevet godkendt og alt er i orden. Du vil modtage en bekræftelse med det samme. Print gerne denne bekræftelse ud til at medbringe ved indrejse til USA – så er du på den sikre side.

2 – Afvisning. Hvis du af den ene eller andet årsag bliver afvist, skal du søge om et Non Immigrant Visa direkte gennem den amerikanske ambassade.

3 – Authorization Pending. Hvis du får dette svar, betyder det at du skal vende tilbage til hjemmesiden inden for 72 timer for at få den endelige afgørelse. Husk dit ansøgningsnummer!

Søg om ESTA her

Obs! Det påhviler altid den enkelte rejsende at have alle tilladelser og visa i orden inden indrejse. Hvis du vil læse mere om visum regler for USA, kan du gøre det på den amerikanske ambassades side her